Præsentation af dyrerummet og kaninskuret;

Vi har i klubben to rum med dyr. Det ene rum er indenfor med krybdyr. Vi har 2 voksne konge gekkoer samt 1 unge, som vi passer hver dag når vi er på klub. Vi har derudover 3 afrikanske kæmpe snegle og et par eremit krebs. Vi har også 2 akvarier med forskellige fisk.

I kaninskuret udenfor har vi 2 marsvin og 7 kaniner. Dem passer vi hver dag. Vi sørger for, at de har rent bur og får mad, grønt og rent vand.  Man kan tage dyrene ud og gå ture med dem udenfor på klubben og man kan lave spring konkurrencer med vores dygtige kaniner. Man kan tage dyre “kørekort”, når man er blevet rigtig god til at forstå og pleje dyrene. Når man har dyre “kørekort” kan man hjælpe med at undervise de andre børn i at passe dyrene.

Alle børn i klubben deles om fodervagter i weekenden, som tager højst en time. De bliver fordelt ud på hele året – planen findes på Tabulex. Det er muligt at bytte weekend indbyrdes med de andre, hvis man har planer i “sin” weekend. Når man har fodervagt, skal man selv tage ned på klubben i den weekend man får tildelt og så passe udendørs dyrene. Man får udleveret en nøgle af en voksen (sammen med en vejledning, når det er første gang) torsdagen inden fodervagten starter og man skal så efter brug give nøglen retur om mandagen, når man igen kommer på klub.

Det er Dorthe, der har hovedansvaret for rummene. Hvis man skulle have spørgsmål, kan man også kontakte Sofia, som hver dag har sin daglige gang på klubben.

Vi glæder os til at se jer sammen med dyrene i 2016.

Hej fra Dorthe og Sofia

 

FNUL  fnul

Køn: Hun kanin

Farve: Zobel blå

Bur: Nederst til venstre

Mor: Sheeva

Far: Bonus

Beskrivelse af Fnul:

Fnul kan godt lide at få selskab og løbe rundt selv i kanin huset.

Fritidsinteresser: Fnul kan godt lide at løbe med snor på og hun elsker selskab.  Hun er rigtig dygtig til at spise alle sine gulerødder og alt sit hø.

 

SNIFsnif

Race: Dværg kanin

Farve: Sort med hvide aftegn

Mor: Maraboo

Far: Shjoky

Beskrivelse af Snif:  Snif er en meget rolig kanin som godt kan lide at blive holdt tæt ind til kroppen så hun kan putte sig.

Fritidsaktiviteter: Snif kan godt lide at løbe ture i sin snor og spise græs.

ÅBNINGSTIDER

Man, tir & fre: 14.30 – 17.00
Ons & tor: 13.00 – 17.00

På skolefridage og i ferier har vi åbent fra 10.00 – 17.00