Værksted

Værkstederne i klubben.
Klubben ved Brydegården har to værksteder: et malerværksted og et syværksted. Om sommeren flytter vi værkstedsaktiviteterne ud, så ofte vejret tillader det.

Malerværkstedet
Malerværkstedet er åbent enten som en planlagt aktivitet, der fremgår af månedsplanen, eller når børnene ønsker det. Der er mulighed for mange forskellige aktiviteter: tegne, male, ”klippe og klistre” og lidt træarbejde.

Malerværkstedet bruges også til bræt- og figurspil (bordrollespil, warhammer m.m)

Syværkstedet
Syværkstedet er som udgangspunkt åbent alle ugens dage. Børnene kan lave perler/smykker, tegne, sy, filte, lave postkort, knytte, lave sæbe, porcelæns- og glasmaling mm. I perioder arbejder vi med en bestemt aktivitet eller emne. Dette vil fremgå af månedsplanen og af programmet, der hænger ved døren ind til syværkstedet. I andre perioder laver vi lidt af hvert afhængig af ideer, indfald og inspiration.

Udeværksted
Når vejret er godt rykker vi ud. Dels med de kendte aktiviteter, men også med mulighed for at lave noget af det, det er vanskeligt at have indenfor: f.eks fedtsten.

Juleværksted
Fra midt i november begynder vi at lave julegaver. Så er aktiviteterne selvfølgelig hemmelige og fremgår ikke af månedsplanen. Vi tilstræber at alle de børn der vil, får lavet gaver. Alle kan ikke lave alt, men alle har muligheden for at lave noget.